onsdag den 11. september 2013

Dag 8

Afprøvning af nye materialer


Har forberedt undervisning hele dagen. Meget af min tid er gået med at udvikle materialer og printe ud. Opgaven for i aften var at gøre undervisningen om varedeklarationer mere engagerende og spændende. Lidt af en udfordring eftersom varedeklarationer ikke ligefrem er specielt sexet... 

MEN! Jeg forsøgte at gøre undervisningen lidt mere interessant ved at tage emballage hjemme fra mig selv med, så deltagerne kunne sidde og kigge på dem og samtidig besvare nogle arbejdsspørgsmål om det. Dog er der mange af dem, der har dårlige erfaringer med skolen, så derfor sørgede vi for at have informationsmateriale som deltagerne kunne kigge i, hvis de ikke selv kunne svaret. 

Efter deltagerne havde arbejdet færdig med opgaven, tog vi en runde og spurgte ind til, hvad de havde fundet ud af. Det virkede ikke som om de syntes det var særligt svært, men man skal virkelig være opmærksom på at niveauet ikke skal være for højt. Hvis der er noget jeg har lært den sidste halvanden uge, så er det, at jeg hellere skal gøre materialerne for simple end for komplekse. 

At undervise deltagere på et sundhedscenter betyder samtidig, at man kommer til at have fokus på social ulighed. Langt størstedelen af borgerne på sundhedscentret hører til i de laveste socialklasser, og det stille nogle krav til undervisningen. Hvis du selv vil ud og arbejde på sundhedscenter (og det er ligemeget hvilket tilbud det er i), så skal du være opmærksom på at kende til de forskellige læringsstile. De borgere du kommer til at have med at gøre, er ikke i stand til at omsætte viden til handling, fordi de ikke kan modtage undervisning i traditionel forstand.

Dette var baggrunden for at jeg selv tog emballage med i stedet for kun at vise dem et billede af en varedeklaration på power pointen. Og det er også baggrunden for den opgave jeg valgte at stille dem, og som jeg glæder mig helt vildt til at se resultatet af! 

Til næste onsdag har jeg bedt dem om at lave denne opgave. Udfordringen er dog at der er 2 som ikke kan finde ud af det med at fotografere og sende til en e-mail, så jeg har bedt dem om bare at skrive det ned på papir og tage med i stedet. Der findes virkelig ikke nogen standartløsning selvom de alle kommer med det samme grundlæggende symptom - overvægt. Hvis nogen af jer har haft om systemverdenens kolonialisering af livsverdenen (Giddens), så garanterer jeg for, at I forstår PRÆCIS hvad han mener, når I kommer i praktik :)! 

For at hjælpe deltagerne med opgaven har vi både uddelt små kort (kan være i pungen) med retningslinier for fedt, sukker og salt i forskellige produkter, og jeg har lavet en simpel forklaring til varedeklarationer

Som en sidste ting ville jeg også gerne give den en intro til de forskellige mærker, men jeg ved selv hvor forvirrende de kan være, så jeg har virkelig fokuseret på at lave én der var helt barberet ned. Det er blevet til en miniguide lavet i publisher. Det betyder så at jeg ikke kan linke til den i google docs (!), men hvis I er nysgerrige og gerne vil se den, må I endelig skrive til min studiemail (aa11099@ucsj.dk), så vil jeg gerne sende den :).

Nå ja, så var der også lige en sidste sidste ting! Jeg har lavet et lille minimålskema, som jeg vil få dem til at udfylde hver gang. Meningen er at de skal stille sig selv en miniudfordring efter hver undervisningsgang. Det må gerne have noget med undervisningen at gøre, men de må også gerne vælge noget helt andet, bare det er et mål de véd de kan nå. Så håber jeg virkelig bare at de føler at de får noget ud af det, når vi evaluerer på onsdag!

Till next time!

Stine

Ingen kommentarer:

Send en kommentar